Anvendelse
Bruges ofte inden for maskinindustrien til hjul, tandhjul, koblinger, ruller, glidelejer og tilsvarende dele hvor der stilles store krav til slid- og styrkeegenskaber.
Varianter
PA findes i ekstruderede og støbte varianter og som plader, stænger og emnerør. Fås ydermere med tilsætning af forskellige smøremidler for bedre friktionsegenskaber og med tilsætning af glas for større styrke og stivhed.
Mekaniske egenskaber
Stor styrke, stivhed og sejhed. Høj slag- og kærvslagstyrke. Gode slidegenskaber også mod ru og urene overflader. Stivheden og de mekaniske egenskaber ændrer sig ved optagelse af vand.
Temperatur
Anvendelsestemperatur mellem ca. -40 og ca. +100 grader celsius.
Kemikalieresistens
Bestandig over mange opløsningsmidler, svage baser og syrer. Desuden bestandig over for mange olie og fedt typer.
Miljø
Opfylder RoHS.
Bearbejdning
Polyamid (nylon) kan bearbejdes med almindelige håndværktøjer herunder savning, boring og fræsning. Almindeligt spåntagende udstyr kan desuden anvendes. Da nylon er langspånet skal der tages højde for spånopbygning. Der kan forekomme revnedannelse ved boring i store diametre, da der kan opstå indre spændinger, der skal tages højde for ved bearbejdning.
Fødevare
Polyamid FG er egnet til kontakt med fødevarer.