Acrylnitril- Butadien-Styren

ABS tilhører de amorfe termoplastyper og er et ikke transparent materiale, der kendetegnes ved at have en bestandighed over for ridser, at have en god slagstyrke også i kulde og at være god at termoforme. Der kan nemt limes og trykkes på ABS. Derudover har ABS en god stivhed, dimensionsstabilitet og en høj overfladehårdhed.

Anvendelse

ABS kan anvendes til interiørdele til biler, telefonkabinetter, kabinetter til computere og printere, interiørdele til biler, hård-skals-kufferter, hardtops til biler, Lego-klodser, cykelskærme og til indvendige kabinetter i køle- og fryseskabe.

Varianter

ABS kan leveres som plader og stænger og fås i varianter der er UV-bestandige og brandhæmmende. Der er lave minimumsmængder ved farver udenfor standard og narvede overflader.

Mekaniske egenskaber

God dimensionsstabilitet. Høj stivhed og slagstyrke. Stor overfladehårdhed.

Temperatur

Anvendelsestemperatur mellem -30 og +75 grader celsius.

Kemikalieresistens

Bestandig i forbindelse med svage vandige opløsninger af baser, syrer og salte. Har begrænset bestandighed over for fedt og olie. Ikke bestandig over for opløsningsmidler.

Brand

Som standard HB efter UL94.

Miljø

Opfylder RoHS-direktivet.

Bearbejdning

ABS kan bearbejdes med spåntagende udstyr og kan termoformes, limes og svejses. Overflade kan belægges.